Kaninvaccination
Kaninvaccination Få vaccineret din kanin korrekt Vaccination af kaniner I Danmark har vi mulighed for at vaccinere mod 2 livstruende og smitsomme sygdomme der typisk
Hjem - Dit kæledyr - Kanin
Kæledyr koster mere end man lige går og tror, og kanin er ingen undtagelse. Og hvilken race bør du vælge?
Hvor i dit hjem skal kaninen bo? Dette er en vigtig overvejelse. Kaniner er sociale dyr, som gerne vil være i nærheden af dig og resten af familien. De skal også have adgang til frisk luft og masser af naturligt lys – bryggerser er derfor ikke altid den rette løsning. Desuden kræver dens bur også en del plad!
Kaniner kan hurtigt blive stressede og føle ubehag ved uventede situationer eller fremmede omgivelser. Så det er ikke altid muligt at tage kaninen med på ferie eller få den passet hos naboen. Så er du den rejseglade type eller har en omskiftelig hverdag, bør du nok ikke anskaffe dig en kanin.
Hermelinen er en gammel race, der oprindelig stammer fra England. Den blev for alvor udbredt i Danmark i sidste halvdel af det forrige århundrede. Var man barn i 1970erne, er der stor sandsynlighed for at ens første kanin var en Hermelin.
Dværg Vædderen blev fremavlet i 1960erne i Holland og kom til de nordiske lande 10 år senere. Var man barn i 1980- og 90erne, er der stor sandsynlighed for at ens første kanin, var en Dværg Vædder. Fra 1980erne og frem til nu er det den mest udbredte kælekanin i Danmark.
Dværg Vædderen er kendetegnet ved sin flade hovedform og hængeører, som mange finder charmerende. Den må veje mellem 1,4 og 1,9 kg.
Dværg Væddere findes i mange forskellige farver. Den anses for at have et roligt temperament og at være en god hopkanin. På grund af sin flade hovedform ses der typisk flere tandfejl hos denne race end andre.
Løvehovedkaninen stammer fra Belgien, hvor den blev fremavlet 1980erne, men er også ganske udbredt i England. Herhjemme blev den først godkendt 00-erne.
Løvehovedkaninen er kendetegnet ved sin kraftige mange (pels) omkring hovedet. Pelsen på resten af kroppen skal være kort. Derved kommer kaninen til at ligne en hanløve, deraf navnet. Løvehovedkaninerne har mest pels som unge, og mister over årene mere og mere af sin manke og lange pels. Som ung har de ofte lang bels på den nederste del af kroppen, siderne og bagdelen. Denne pels kaldes ofte et skørt. Nogle Løvehoveder har lang pels over hele kroppen. Disse bliver kaldt Teddyer.
Løvehovedkaninen må veje mellem 1,3 kg. og 1,7 kg. Ofte vejer de dog mere. Løvehovedkaninen vil ofte kræve nogen pelspleje, for at pelsen ikke klumper sig sammen og filtre.
Løvehovedkaniner findes i mange forskellige farver, Da racen ikke er så udbredt i Danmark som eks. Dværgvædderen, er farveudvalget herhjemme ikke så omfattende som hos disse.
Lille rex er en af de nyeste kaninracer herhjemme. Den er først kommet til Danmark inden for de sidste 10 år. Racen er kendetegnet ved sin meget korte, tætte, muldvarpebløde pels. Den lange snude og lange ører, der gør, at den ligner en ”rigtig” kanin.
Racen blev fremavlet i USA, hvor man ønskede at skabe en god kælekanin. Man avledede derfor den større pelskanin, Rexkaninen, ned i størrelse og forbedrede temperamentet. Derved opstod en ny velegnet kælekaninrace, der i dag er den mest udbredte kælekaninsrace i USA. I Danmark den fortsat forholdsvis ny og endnu ikke så udbredt som Dværgvædderen.
Lille Rex er lidt større end de øvrige 3 racer, der er nævnt her, og må veje mellem 1,7 kg. og 2, 1 kg. Lille Rex findes i mange forskellige farver.
Kaninvaccination Få vaccineret din kanin korrekt Vaccination af kaniner I Danmark har vi mulighed for at vaccinere mod 2 livstruende og smitsomme sygdomme der typisk
Kaniner Kaniner kan holdes både ude og indendørs Fakta om kaniner Kaniner er i familie med haren og lever i naturen i kolonier med gange
Nyttigt viden om kaniner læs en masse brugbare informationer om kaniner Kaniner De fleste synes, at kaniner er nuttede at se på. Dog er det