Odder Dyreklinik

En ung hundehvalp nyder en rolig stund alene i gruset, et øjeblik af fred og ro.
bg_img_2.png

Hundehvalpe: Vores traditionelle hvalpeaften har fået en ny vinkel

Hundehvalpe: Foredrag for kommende eller nybagte hvalpeejere

Vi inviterer dig til et informativt hvalpeforedrag hos Odder Dyreklinik. Dette arrangement er særligt egnet for familier med børn over 10 år, som ønsker at lære mere om ansvarlig hvalpepleje. Foredraget vil give dig praktisk viden og rådgivning, der kan hjælpe dig og din hvalp med at få en god start sammen. Tilmelding til foredraget kan ske på denne side.

Tilmeld dig vores hvalpeforedrag og tag det første skridt mod en velinformeret og ansvarlig hvalpepleje

Tilmeld dig vores foredrag om hundehvalpe d. 26.06.2024

Tilmelding kun gældende ved forhåndsbetaling (på klinikken eller MobilePay - 61797) = 150kr. Hvis du er klient hos klinikken, er dette tilbud gratis. Beløbet refunderes ved hvalpens første vaccination på klinikken.

Hvalpeforedrag på Odder Dyreklinik

En aften i hvalpens tegn

Billede af en engageret foredragsholder, der f.eks. præsenterer om dyrs reproduktion for et opmærksomt publikum.

Familievenlig læringsoplevelse

Tag hele familien med, inklusive børn fra 10 års alderen, til en eftermiddag fyldt med viden og samvær. Lær om socialisering og miljøtræning, frivillig håndtering, dæmpende signaler og grundlæggende hvalpeopdragelse i et interaktivt miljø.

Teori og praktiske råd

Fra kl. 16.00 til 17.00 får du indsigt i teoretiske aspekter af hvalpeopdragelse. Nyd en afslappet atmosfære med kaffe, mens vores veterinærsygeplejerske deler sin viden og svarer på dine spørgsmål.

Tilrettelagt for ejere med hvalpe mellem 8-12 uger

Dette er den perfekte alder for at starte hvalpens rejse mod en velopdragen og socialiseret fremtid. En eftermiddag designet til at støtte både dig og din hvalp i de tidlige, formative måneder.

Fra forberedelse til pleje og vækst – vi har samlet alt, du behøver at vide om din hvalp

Din guide til hundehvalpens verden

Vi skal have hund

Alt, hvad du skal vide før du bringer en hundehvalp hjem – fra valg af race til forberedelse af dit hjem.

Hvalpetips

Få eksperttips til hvalpepleje, herunder fodring, vaccinationer, og tandpleje, for at sikre en sund start på livet.

Spørgsmål?

Lær mere om at støtte din hvalps udvikling ved at besøge vores FAQ-sektion.

Overvejelser inden anskaffelse af hundehvalp

Vi skal have hund: Overvejelser og forberedelse

Find din hundehvalp

Når alle overvejelser er gjort og drømmen stadig lever skal den helt rigtige type hund findes. Man bør nøje overveje hvilke krav og ønsker man stiller til hundens egenskaber afhængig af om det skal være en jagt- brugs- eller familiehund, stor eller lille hund, tæve eller han.

Store og små hunde kræver det samme i tid og opdragelse, men en stor hund kan selvfølgelig i kraft af sin størrelse være vanskeligere at magte fysisk og har man en lille bolig eller en bolig med trapper kan en stor hund være et uhensigtsmæssig valg. Tæve eller hanhund er et temperamentsspørgsmål. Generelt kan man sige, at hanhunde kan være mere dominerende end tæver, og derfor lidt svære at styre, mens tæver omvendt kan havde en større tendens til nervøsitet. 

Race- vs. blandingshunde

Racehunde og blandingshunde kan alle havde fortrinlige egenskaber med hensyn til temperament, brug og sygdomme. Hos blandingshund kan disse dog være svære af forudse, så derfor er kendskabet til begge forældre meget vigtig hvis man vælger en blandingshund. Ønsker man en hund med særlige egenskaber vil en racehund være et mere sikkert valg.

I Danmark findes mere end 200 racer, og der kommer hele tiden flere til. Racerne er forskellige både af udseende og mentalitet og race bør vælges ud fra hvad der passer bedst til familiens ønsker og overskud til at opfylde hundens specielle behov. Nærmere viden om de forskellige racer kan f.eks. fås via hundebøger, Internet samt kontakt til specialklubber for de forskellige racer, opdrættere og dyrlæger. I Dansk Kennel Klub kan man få hvalpelister og opdrætterlister over racehunde. Mange hvalpe annonceres andre steder som aviser og specialblade som f.eks. jagtblade.

Den rigtige hundehvalp fra det rigtig sted

Hundehvalpe præges på et meget tidlig tidspunkt i deres liv fra 2-3 ugers alderen op til ca. 12 ugers alderen. Det er derfor vigtig at vælge en hund som har haft gode opvækstforhold der ligner ens egne meget. Det er vigtig at der har været kontakt med mange forskellige voksne og børn og f.eks. også med andre dyrearter hvis man også har en kat eller med andre specielle ting der senere skal være en naturlig ting. Uden denne prægning især på mennesker vil det være meget svært at få en hvalp til senere at kunne fungere som familiehund.

Vigtigheden af det rette valg

Det er vigtig at besøge en opdrætter/hvalpesælger inden købet så man kan se tæven, hele kuldet og de forhold de lever under. Hvis det ikke er mulig, så vælg et andet sted. Stil alle de “dumme” spørgsmål der findes, så valget bliver det helt rigtige. Forholdene skal være pæne og rene og hvalpene skal se sunde og raske ud og være livlige, nysgerrige og legesyge.

Hundehvalpe i et kuld er ofte meget forskellige. De spænder ofte fra den meget aktive, pågående der udfordrer kuldsøskende til den meget stille, tilbagetrukne type. Begge typer kan blive gode hunde med den rette træning, men som førstegangsejer vil den bløde mellemvarer være det bedste. Det vil sige, en hvalp der er legesyg uden at være dominerende, den skal være nysgerrig og undersøgende uden at vise angst overfor nye ting, og desuden være glad for kontakt, men rolig og ikke vedholdende hvis den afvises. 

Plads, tid og overskud

Drømmen om hund i familien er dejlig men bør overvejes og planlægges nøje inden den føres ud i livet. En hund er ikke bare en ting der kan købes og smides væk når interessen er dalende, men et levende væsen der forpligter de næste 8-15 år. Den bør derfor vælges så den passer til familien og dens livsform.

Uanset om man bor i lejlighed eller hus kræver en hund plads, tid og overskud. Hunde er fra naturen flokdyr, der har behov for meget kontakt og bør derfor ikke være for meget alene. De har behov for luftning flere gange daglig for at besørge, men også for at få motion og nye impulser. Der kræves tid til opdragelse, træning og aktivering så hunden lærer sin plads i familien og daglig bliver mental træt og tilfreds, og herudover kræver visse racer også tid til daglig pelspleje. Et daglig tidsforbrug på 1-2 timer er derfor ikke urealistisk.

En hvalp sidder pænt og ser direkte ind i kameraet, klar til at lære nye tricks under hvalpetræning.
Fire hundehvalpe nyder samvær og leg, to på skødet og to udforsker, viser vigtigheden af socialisering.

Køberettigheder og købstidspunkt

Ved køb af hvalp er man omfattet af den almindelige købelov som også gælder ting som f.eks. en kaffemaskine. D.v.s., at man har 2 års reklamationsret på mangler der har været til stede ved købet. Ved en hvalp vil mangler f.eks. kunne være medfødte sygdomme som viser sig indenfor 2 år. Udover den almindelige købelov kan man sikre sig via en købskontrakt som f.eks. kan specificere ting som garanti mod nogle sygdomme o.l. Vigtig er det dog at få præciseret hvad denne garanti dækker f.eks. om det er en ny hund eller tilbagebetaling af en del af købesummen der ydes hvis sygdommen viser sig.

Tidspunktet for køb af hvalp er bedst hvis man har ferie eller der en person hjemme hele tiden. Hvalpen kommer lige fra sin familie, og er ikke vant til at være alene. Man bør i starte være hjemme og langsomt vænne hvalpen til at være alene ved at forlade den længere og længere tid af gangen. Som hjælp fås hos Odder Dyreklinik et skema med spørgsmål til overvejelser før indkøb af hund. Desuden findes der meget god litteratur på markedet. Specielt er Hvalpebogen af Gwen Bailey et godt køb. Her gives en god og forståelig hjælp til opdragelse af en hvalp så den bliver en god og veltilpasset voksen hund.

Essentielle hvalpetips for nye hvalpeejer

Få succes med din hvalp – Nyttige tips og råd for en sund og glad hundehvalp

Fodertyper

Hundehvalpe tages fra moderen, når de er 8 -10 uger gamle. I 8-12 ugers alderen skal hvalpe fodres ca. 3 gange dagligt. Det er bedst at bruge et tørfoder beregnet til hvalpe og unghunde. De fodres denne blanding i 10-14 måneder afhængig af race. Når hvalpen er 12-14 uger kan den nøjes med fodring 2 gange dagligt. Man bør vælge en kvalitet af hvalpetørkost, hvori der er et godt afstemt forhold af calcium og fosfor, samt proteiner. Det kan være svært selv at vurdere, men vælger man én af de dyrere mærker er man sikret godt (Hill´s Science Plan, Specifik, Eukanuba, Royal Canin).

Den omsættelige energi og fordøjeligheden bør være høj, da hvalpen så er lettere at få renlig. Her er det muligt at se forskellen på et godt foder og et mindre godt foder. Hvalpen skal ofte have mere af det billige foder, end den skal have af det dyre for at få sit energibehov dækket. De billige mærker bruger fyldstoffer,som hunden ikke kan optage, med det resultat at den skal af med meget mere afføring.

Tilpasset ernæring for forskellige racer

Det er vigtigt at tage hensyn til, hvilken race ens hvalp er. Er hvalpen af en race, der bliver over 25 kg, når den er udvokset bør den fodres med en hvalpetørkost specielt til store racer. Man kan herved undgå, at hvalpen vokser for hurtigt og får problemer med led og knogler. Hvis man fodrer med et kvalitetsfoder, skal man ikke give ekstra tilskud af mineraler. Hvis man ønsker at skifte fodertype gøres det bedst ved at “mikse” det nye foder med det gamle over en periode af 5-7 dage. Benyttes der supplerende hjemmelavet foder, må der til den del suppleres med mineraler.

Hvalpe basisvaccination

Grundlæggende vaccineres hvalpen, når den er ca. 12 uger og igen 4 uger senere. Derefter vaccineres hunden en gang om året. Vaccinen beskytter mod hundesyge, parvovirus, leverbetændelse og delvis kennelhoste. Er hunden vaccineret før 8 ugers alderen, er det typisk kun mod sygdommen parvovirus (diarré). De øvrige vaccinationer udføres efter programmet. Skal hunden med på udlandsrejse kræves rabiesvaccination (hundegalskab). Hunden skal vaccineres senest 1 måned før udrejse, hvis man skal sydpå med hunden. Du kan læse mere om vaccinationer hos Odder Dyreklinik her

Hundehvalpe leger: En hvalp løber mod en anden, et vitalt øjeblik i deres udvikling og leg.
To hundehvalpe udforsker nysgerrigt en anden, fremhæver vigtigheden af træning af hvalp alene hjemme og undersøgelse.

Dansk Hunderegister

Registrering og mærkning af hunde er lovpligtig. Inden hunde er 4 mdr. Mærkningen kan enten ske ved tatovering eller med mikrochip. Hvis man vælger tatovering, skal man være opmærksom på at behandlingen er smertevoldende, hvis ikke hunden er i narkose. Mærkning med mikrochip er derimod hurtigt – som en vaccination. Man lægger typisk mikrochippen ind under huden på venstre side af halsen i forbindelse med vaccination ved. Folderen “Hundenumre” udleveres ved første vaccination. Læs mere hos Dansk Hunderegister.

Få svar på dine spørgsmål om hundehvalpe

Ofte stillede spørgsmål om hundehvalpe

I vores FAQ-sektion finder du svar på almindelige spørgsmål om hundehvalpe.

Inden du anskaffer en hund, er det vigtigt at overveje, at ikke alle steder byder hunde velkommen som gæster. Det betyder, at du skal have en plan for, hvem der skal passe din hund, når du ikke er hjemme. Udover anskaffelsesprisen er der løbende udgifter forbundet med at have en hund. Disse inkluderer daglig fodring, loppe- og ormekur, pasning under ferier, både planlagte og uforudsete dyrlægebesøg, træning og forsikring. Det er derfor vigtigt at sikre, at du har de økonomiske midler til at dække disse behov. 

Hvalpe fødes typisk med ormelarver og skal derfor have deres første ormekur omkring 5-6 ugers alderen. Det kan være nødvendigt at gentage behandlingen i 9-11 ugers alderen. Normalt udvikler hunde immunitet mod spoleorm, så gentagen behandling bør kun ske efter påvisning af orm eller ormeæg i hundens afføring. Fra 1. august 1999 er det blevet krav, at ormekur skal være receptpligtig og ordineres til den enkelte patient ved påviste symptomer. Ved vaccinationer tilbyder vi ormeundersøgelse for at sikre, at din hvalp får den nødvendige behandling.
Hvalpens tandskift finder sted mellem 4 og 6 måneders alderen. Dette tandskift er normalt afsluttet, når de er omkring 6 måneder gamle. Det er dog værd at bemærke, at især små hunderacer kan opleve, at ikke alle mælketænderne falder ud, hvilket resulterer i et dobbelt tandsæt. Hvis du observerer dette eller andre problemer med tandskiftet, er det vigtigt at kontakte dyrlægen for råd og hjælp.

Udover den lovpligtige ansvarsforsikring, som dækker skader din hund måtte forårsage, kan det være fordelagtigt at tegne en sygeforsikring for din hund. En sygeforsikring hjælper med at dække omkostninger i forbindelse med større sundhedsmæssige problemer såsom længerevarende sygdom, operationer, røntgenundersøgelser og lignende.