Odder Dyreklinik

Hvalp slikker sig rundt om munden

Vokseværk

Læs hvad du kan gøre når din hund har vokseværk

De lange rørknogler

Vokseværk er en smertefuld tilstand i de lange rørknogler (overarm, lårben og skinneben) hos unge hunde i alderen 5-12 måneder.

Vokseværk viser sig som en pludselig opstået halthed evt. med feber uden nogen forhistorie om skader. Det starter oftest i forbenene men skifter ved mange ben efter et stykke tid. Må denne måde kan forløbet ofte strække sig over flere uger til måneder med perioder uden halthed. Graden af halthed kan være fra mild til slem og kan ligne andre led og knoglesygdomme hos hunde i vækst og bør derfor undersøges af en dyrlæge.

Årsagen til vokseværk er ukendt, men ses især hos hunde i meget kraftig vækst. De mest almindelige racer er Schæfer, Grand Danois, Dobermann, Golden Retriever, Labrador og andre gigant racer. Hanhunde rammes oftere end hunhunde. Der er spekulationer om årsager. Der er teorier om at de kraftigt voksende racer er arveligt belastede, rammes af virusinfektioner, immunologiske sygdomme, metaboliske forstyrrelser eller ernæringsfejl og mangler eller kombinationer af disse for at udvikle sygdommen.

Behandling

I knoglerne ses cellereaktioner med betændelsesceller der nedbryder og ændre knoglestrukturen.
Disse ændringer kan ses på røntgenbilleder som skyede reaktioner i knogleenderne og er den helt sikker diagnose på sygdommen. Ofte vil en dyrlæge dog ud fra race, halthed og smerteytringer kunne stille en rimelig sikker diagnose uden billeder.

Behandling af vokseværk er primær symptomatisk. Der gives smertestillende medicin for at lindre de ofte voldsomme smerter. Foderstyrken nedsættes for at hæmme væksten og hundene holde i ro til haltheden forsvinder.

Helingen af vokseværk er oftest god, og de fleste retter sig uden nogen permanente skader. Enkelte rammes igen når de er voksne, men de fleste rammes aldrig mere når de er udvoksede. Forebyggende er der ingen 100 % sikre metoder til at hindre vokseværk. Styring af væksten hos store racer ved hjælp af foder, der er lavere i energi, protein og visse mineraler og i mængder der hindrer fedme og hurtig vækst synes dog at nedsætte antallet af tilfælde hos de disponerede racer.