Stress hos hund og kat
Universitetssamarbejde er baseret på hunde, men ventebrikker er naturligvis for alle
Stress hos hunde: En guide til forebyggelse
Et besøg på en dyreklinik kan for mange hunde opleves som en stor udfordring, hvor mange udefrakommende indtryk forekommer under besøget, som kan være svært for hunden at være til stede i. Ud fra observationer af hundens adfærd ses venterummet som en afgørende faktor, for om dyret får en god oplevelse på klinikken eller ej. Vi hos Odder dyreklinik oplever generelt at konsultationerne bliver vanskeligere med et dyr der er stresset under besøget, hvilket gør det svært for dyrlægen at foretage eksaminationen som planlagt. Som så mange andre dyreklinikker kommer vores patienter i første række, hvilket også betyder at vi vil gøre vores bedste, for at din hund får en god oplevelse, når I besøger os.
Forskning i hundes velvære i venterummet
Vi har derfor, i samarbejde med 2 studerende fra Aalborg universitet, de seneste 6 måneder undersøgt, hvorvidt det er sundt for hunden at befinde sig i Odder dyrekliniks venterum inden en konsultation. Formålet var at undersøge og måle hundens stressniveau under et besøg på klinikken, for at anskueliggøre vores egen indsats i at få hunden til at føle sig hjemme hos os. Dette er gjort ud fra en antagelse om, at hunde generelt bliver stresset af at komme ned på en dyreklinik, hvor miljøet i venterummet byder på mange indtryk og uforudsete situationer, som kan være en stor mundfuld for din hund. Eksperimentet bygger på hundens forløb fra parkeringspladsen ind i venterummet og til konsultation i eksaminationsrummet.
Strategier mod stress hos hunde
Hundene er blevet udstyret med en H10 Polar hjertemåler, der har til formål at måle hundenes puls og puls variation. For at analysere hundens puls variation anvender man ’Time domain methods’ som eksempelvis, gennemsnitlig længde af R-R intervaller, RMSSD, NN50 og PNN50. Ud fra disse parametre er hundens tilstand under besøget hos dyreklinikken blevet målt og analyseret. Derudover er der under eksperimentet foretaget en observation af hundens adfærd, som til sammen har givet en overordnet vurdering af om hunden har været stresset under besøget.
Effekten af ventebrikker på hunde
Sammenfatning af resultater
Vi kan konkludere ud fra analysen af infrastrukturen på klinikken, at venterummet har stort indflydelse på om hunden får en god eller dårlig oplevelse, når de besøger os. Vi har i forbindelse med eksperimentet indført et nyt indkalde system, hvor det nu er muligt at gå ind i receptionen og hente en indkalde brik, hvor man derefter frit kan gå udenfor klinikken med din hund og vente på du bliver kaldt til konsultation. På den måde sikre vi, at vi kan imødekomme alle hundes behov alt efter hvilken adfærd de har. Så hvis du har en hund, der har svært ved at sidde i venterum med andre dyr eller generelt har meget energi, så kan du nu roligt vente udenfor klinikken med din hund med det nye indkalde system. Vi glæder os til at se jer hos Odder dyreklinik.
Stress hos katte: Årsager og løsninger
Katte kan også blive stresset. Specielt når de skal transporteres ind på dyreklinikken. Symptomer på, at din kat er stresset, kan være voldsom vokalisation, halser med åben mund, urinerer eller defækere i transportkassen. De kan nærmest blive aggressive og forsøge at komme ud af kassen og gøre skade på sig selv. Vi kan hjælpe med at forebygge denne stress så kattens oplevelse af at komme til dyrlæge bliver bedre. For yderligere information om stress hos katte og hvordan man kan hjælpe dem, besøg American Veterinary Medical Association (AVMA).
Strategier mod stress hos katte
- Lad transportkassen stå fremme og gør den hyggelig for katten at gå ind i.
- Brug feromoner som spray i kassen –> stoffer som beroliger katten/naturlige dufte (ca. ½ time før afgang).
- På klinikken skal transportkassen med katten sættes op på vores hylde (kaldt p-plads i ventelokalet), så katten ikke kommer ned på gulvet ved hundene.
- Til de katte, hvor de naturlige duftstoffer, feromonerne, ikke hjælper dem nok findes der også hjælp. Dyrlægen kan udskrive receptpligtig medicin, som beroliger katten under transporten og ved undersøgelsen hos dyrlægen. Kontakt os endelig, så vi kan hjælpe jeres kat.
Almindelige sygdomme relateret til stress hos katte
Vores tamkatte i dag, har stadig mange af disse træk, men ved udvælgelse af de mest sociale dyr til tamkatte, har de fleste af vores huskatte i dag mange sociale egenskaber og behov. Katte er dog i bund og grund egoister, der finder det nemt at leve hos mennesker, hvor maden bliver serveret og der altid er lunt og varmt. I hjemmet elsker katte uforanderlighed, ro, stabilitet og harmoni, og de kan reagerer på selv meget små ændringer i hjemmet eller uopfyldte behov med symptomer på stress. De mest almindelige årsager til stress hos katte er ændringer i hverdagsrutinen som f.eks. flytning til nyt hjem, indflytning af andre personer, en baby eller nye kæledyr i hjemme, ferie, indtrængning af andre katte i kattens territorium, ændring af liv fra udekat til indekat kan også stresse katte.
Identificering af stresssymptomer
- begyndende tissen eller strinten indendørs at den gemmer sig og søger ensomhed
- at den øger pelsplejen voldsom så der kan komme hårløse pletter
- aggressiv adfærd hvor de kan rive og bide
- bange adfærd hvor de trygger sig og virker nervøse
- direkte angst symptomer med gispene vejrtrækning og øget puls
- generelt for alle disse symptomer/tegn på stress er, at de alle også kan havde andre årsager som kliniske sygdomme, der skal behandles helt anderledes end stress
Forebyggelse hos katte
Forebyggelse af stress hos katte kan være svært ved flytning eller nye beboere. Dog kan man gøre processen lempelig. Ved flytning er det vigtigt at medbringe et trygt holdepunkt, som en hule. Lad derefter katten udforske i sit eget tempo. Udekatte skal tilvænne sig indendørs først, før udelivet genoptages kontrolleret. Ved ferie find et trygt pasningssted eller en hjemmepasser. Nye personer eller dyr introduceres i kattens tempo. Sikr et roligt sted, som en hule, for tryghed. Katten bør selv opsøge nye personer eller dyr, undgå pres. Jaloux adfærd hos katte bør ikke accepteres.
Anti-stress behandlinger for katte
Mange tilfælde løser sig selv, hvis man giver det tid nok, og følger de råd der nævnes under forebyggende tiltag. Mild hjælp kan være anvendelse af feromoner. Feromoner er hormoner som katte normalt selv danner i ansigtet når de er velafbalancerede og tilfredse. Disse feromoner afsætter de ved at gnide ansigtet mod f.eks. møbler eller lignende. Ved at sprøjte omgivelserne med feromoner daglig hvor katte er stressede eller anvende feromoner i en duftspreder, vil nogle katte falde til ro igen. Vanskelige tilfælde kræver oftest behandling med nervemedicin i kombination med adfærdsterapi.