Odder Dyreklinik

Menu

Marsvin

Marsvin stammer fra Sydamerika og er et flokdyr der lever i huler

Fakta om marsvin

Hunner er kønsmodne i 5-6 ugers alderen, mens hanner først er kønsmodne ved 9-10 ugers alderen. Marsvin er drægtig i ca. 68 dage og 1. fødsel skal ske inden hunnen er 1 år gammel, ellers lukker fødselsvejen. Ungerne kan klare sig selv ved 4 ugers alderen når de vejer ca. 300 g. Gennemsnitlig levealder er 5 år.

Bur

Marsvin kan bo i købte bure med fast bund og gittertop eller lukkede kasser med trådnet i den ene side. Et marsvin kræver et bur med mindstemål på 80x50x40 cm. Mens to marsvin kræver et bur med mindstemål på 100x50x40 cm. Burene må selvfølgelig gerne være stører.

Fodring

Marsvin er fordøjelsesmæssig en slags mini drøvtygger (pseudoruminant), hvor blindtarmen fungerer som et gæringskammer. Udover den normale afføring dannes der en blødere afføring som spises igen. Denne blødere afføring er rig på B-vitaminer og livsvigtig for marsvinet.

Mave og tarm er ret følsom for foderskift og der er risiko for diarre og/eller trommesyge hvis ændringer ikke foregår gradvist. Marsvin er desuden ret konservative i deres fødevalg og vil ofte i starten nægte at spise nye foderemner.

Ligesom mennesker er marsvin et af de få pattedyr, der ikke selv kan danne c-vitamin. Det er derfor utrolig vigtigt, at der i foderet er nok af dette vitamin.

Hø/Vand

Marsvin kræver store mængder hø, for at havde den bedste fordøjelse. Fri adgang til hø er derfor vigtig sammen med vand.

Tørfoder

Foder i pilleform er det bedste frem for foderblandinger med korn, frø og piller, da marsvin ofte æder de mest fedtholdige først (jordnødder og solsikkekerner). Specialfoder til marsvin med tilsat c-vitamin er at foretrække.

Grønt

Da marsvin er planteædere og grøntfoder indeholder det vigtige c-vitamin, bør der daglig tilbydes forskellige typer grønsager. Langsom tilvænning er vigtig. Der kan om sommeren tilbydes græs, mælkebøtteblade, vejbred, hønsetarm, skvalderkål og kløver. Af andre muligheder er der gulerødder, kål (alle former), æbler, rødbeder, foderroer, salat, melon, persille, rød og grøn peber, blomkålsblade. broccoli m.m. Kartofler bør ikke gives rå, og marsvin vil ikke spise dem kogt. De spiser helst ikke løg, porrer og lignende.

C-vitamin

Som tidligere nævnt er marsvin afhængige af at få tilført c-vitamin. Behovet for udvoksede marsvin er ca. 10 mg c-vitamin/dag og øges 2-3 gange for drægtige og diegivende. Unger i vækst behøver 5-15 mg/dag. Den nemmeste måde er at fodre med c-vitaminholdige tørfoder/blandinger med et tilskud af grøntsager som indeholder meget c-vitamin. Det er vigtigt at tørfoderet indkøbes i små mængder, da c-vitamin hurtig nedbrydes efter åbning af pakningen Alternativt kan C-vitamin tilsættes i vandet dagligt (henfalder meget hurtigt), eller drysses i foderet som c-vitamin pulver.

Gnavemateriale & aktivering

Afskårne æble og pæregrene er gode til at tænder slibes naturligt og som beskæftigelses terapi. Daglig kontakt er vigtig for marsvin, især hvis de er alene. Motion udenfor buret om vinteren og daglige løbeture i en løbegård om sommeren vil være en god aktivering der også hindre at marsvinet bliver overvægtigt. En løbegård bygges om en træramme med voliernet. Der skal være et tag af net som beskyttelse mod rovdyr samt adgang til skygge og skjul.