Sådan foregår en hjerteundersøgelse
Når din hund eller kat skal have undersøgt hjertet
En rolig og skånsom undersøgelse
Undersøgelsen foregår roligt og skånsomt, og dit kæledyr skal som udgangspunkt ikke bedøves.
Som ejer er du velkommen til at være med under hele undersøgelsen. Vi fortæller løbende, hvad vi ser, og du kan selvfølgelig stille spørgsmål undervejs.
Hvad undersøger vi?
Vi laver en ultralydsscanning af hjertet, hvor vi blandt andet ser på:
- Om hjertet har normal størrelse og funktion.
- Hjerteklapperne.
- Hvordan blodet bevæger sig gennem hjertet.
- Om der er tegn på medfødt eller erhvervet hjertesygdom.
Der tages ofte også et EKG, som er en enkel undersøgelse af hjertets elektriske aktivitet og hjerterytme.
Efter undersøgelsen
Efter undersøgelsen gennemgår vi resultatet med dig og forklarer, hvad vi har fundet, og hvad det betyder for dit kæledyr. Hvis der er behov for behandling eller kontrol, lægger vi sammen en plan for det videre forløb.
Vores hjerteteam
Dyrlæge Jacob Larsen har mange års erfaring med hjertediagnostik og har gennemgået et flerårigt kursusforløb i hjertescanning. Han modtager henvisninger fra dyreklinikker i hele landet.
Dyrlæge Camilla Reinholt er i gang med ESAVS-programmet i kardiologi og modtager også henvisninger til hjertescanninger.
Begge dyrlæger har stor interesse for hjertepatienter og holder sig løbende opdateret på den nyeste viden inden for området.
Nem adgang
Odder Dyreklinik ligger centralt i Odder, og der er gode parkeringsforhold lige uden for klinikken.