Odder Dyreklinik

Vaccination af katte

beskyt din kat med en vaccination

Beskyttelse

En vaccination gør det muligt at beskytte katten imod flere sygdomme. Vaccinationen medfører at kattens immunsystem bliver aktivt og danner antistoffer mod sygdommene. Hvis den drægtige kat er vaccineret som den skal, vil råmælken under normale forhold kunne beskytte killingerne rimelig godt de første ca. 12-16 uger.

Killingernes egne basisvaccinationer gives typisk ved 12 ugers alderen og ved 16 ugers alderen. Mængden af beskyttende forsvarsstoffer falder med tiden. Derfor er det nødvendigt at genvaccinere katten mindst en gang årligt. Alle katte bør vaccineres mod kattesyge og katteinfluenza. I nogle tilfælde vil dyrlægen også vælge at vaccinere mod katteleukæmi, chlamydia og/eller rabies.

Sundhedsundersøgelse

I forbindelse med enhver vaccination er det meget vigtigt, at dyrlægen først foretager en almindelig sundhedsundersøgelse. Kattens evne til at danne forsvarsstoffer er stærkt nedsat ved sygdom, stress og visse medicinpåvirkninger. Derfor bør kun raske katte vaccineres.

I sjældne tilfælde kan der komme bivirkninger i forbindelse med en vaccination. Katten vil da typisk blive fysisk nedstemt og miste appetitten. Eventuelt kan der komme en mindre hævelse omkring vaccinationsstedet. Kontakt dyrlægen i tvivlstilfælde.

Kattevaccine

En kattevaccine indeholder dræbte eller levende svækkede virus/bakterier eller dele heraf. Vaccinen er behandlet på en sådan måde, at den ikke vil fremkalde sygdommen, men kun sætte kattens immunsystem i gang med at danne antistoffer mod den pågældende sygdom. Det er dette princip man udnytter ved en forebyggende vaccination. Dyrlægen vil i forbindelse med den årlige sundhedsundersøgelse vurdere, hvilke vaccinationer der er relevante for netop din kat.

Kattesyge

Kattesyge skyldes et såkaldt parvovirus. Det kan smitte katte, mink og vaskebjørne. Sygdommen rammer oftest helt unge katte. Smitteoverførslen sker som regel fra kat til kat, via munden og næsen eller via kattens efterladenskaber. En uges tid efter smitten får katten typisk opkast, feber og diarré. Som regel vil langt over halvdelen af ikke-vaccinerede katte dø i løbet af 4-5 døgn. Dyrlægen vil kunne stille diagnosen ved en specialundersøgelse af opkast eller afføringen. I Danmark vaccineres kun med dræbte kattevacciner. Drægtige katte kan derfor vaccineres uden risiko for fosterskader.

Katteinfluenza

Katteinflueza kan komme af flere virustyper. De to mest almindelige er Rhinotracheitis virus (et herpesvirus) og calcivirus. Kun katte kan få lidelsen som især rammer killinger og ungkatte. Rhinitracheitisvirus giver oftest tyndtflydende næse- og tåreflåd, øjenhindebetændelse og feber. I svære tilfælde kan desuden forekomme lungebetændelse. En calcivirus infektion starter typisk med nysen og næseflåd.

Katteinfluenza

Dernæst ses ofte sårdannelser på tungen og i ganen, hvilket får katten til at savle. Ved sygdom forårsaget af de to omtalte vira vil risikoen for bakterieangreb af kattens øvre og nedre luftveje være stærkt forøget. Katteinfluenza er meget almindelig blandt ikke-vaccinerede katte. En del katte er kroniske smittebærere, dvs., at kattene umiddelbart ser raske ud, men de kan alligevel sprede smitten til andre katte. Da katteinfluenza er meget smitsom bør smittede katte isoleres i mindst 1 måned efter symptomerne er ophørt.

Katteleukæmi

Katteleukæmi (Felin Leukæmi Virus, FeLV) forårsages af en såkaldt retrovirus. Sygdommen optræder oftest hvor mange katte lever tæt sammen. Omkring 60 procent af de angrebne katte vil dø i løbet af 3 år. De resterende ca. 40 procent FeLV-smittede katte vil udvikle immunitet, og dermed rense sig for sygdommen. Smitten overføres igennem kattespyt, blod, urin og ved parring. Virus kan kun overleve få timer uden for værten (katten).

Katteleukæmivirus har stor tilbøjelighed til at angribe bloddannende celler. Derfor kan der forekomme alvorlige sygdomme, som medfører blodmangel. Nogle FeLV-smittede katte kan desuden udvikle diverse former for kræft i forskellige indre organer. Katteleukæmi har i Danmark forskellige geografiske udbredelser. Din dyrlæge vil afgøre om et FeLV-vaccinationsprogram er relevant for netop din kat.

Chlamydia

Chlamydia (chlamydia psittaci) optræder især i “katterier” eller hvor mange katte har tæt og direkte kontakt med hinanden. Lidelsen kendes også under navnet “papegøjesyge”. Ofte ses øjenflåd fra først det ene øje og derefter det andet. Øjenslimhinden bliver rødlig og irriteret og senere kan udvikles en hornhindebetændelse. De kliniske symptomer forsvinder oftest efter et par uger, men øjenhindebetændelsen kan dog i nogle tilfælde genere i op til flere måneder. Disse tilfælde bør behandles af dyrlægen.

Rabies

Rabies (hundegalskab) skyldes et rhabdovirus som kan smitte alle varmblodede dyr (og dermed også mennesker). Rabiesvirus overføres oftest ved bid og bliver dernæst ført til centralnervesystemet, hvor det opformeres. Senere findes virus i spytkirtlerne. Symptomerne kan være forskellige, men oftest kan ses en ejendommelige adfærd, nervøsitet og/eller aggressivitet. Senere optræder tilfælde af krampe og lammelser. Lammelse af musklerne i svælget medfører at dyret ofte vil savle. Angrebne dyr skal ifl. Loven aflives straks.

I Danmark kan der fra tid til anden optræde rabies hos smittede ræve der krydser grænsen sydfra. Der er også påvist rabies hos flagermus. Vaccination mod rabies kan komme på tale i Danmark, men der er for tiden ikke nogen lov om det. Hvis katte skal med til udlandet er det påbudt at den er vaccineret mod rabies. Vaccinationen skal gives senest tre uger før udrejse og er gyldig i et år samt må tidligst gives når katten er 12 uger gammel. Nogle lande har endnu mere restriktive regler. Kontakt derfor dyrlægen mindst et halvt år før forventet afrejse.