Stress
Katte er oprindelig enegængere der levede som jægere
Sygdom
Vores tamkatte i dag, har stadig mange af disse træk, men ved udvælgelse af de mest sociale dyr til tamkatte, har de fleste af vores huskatte i dag mange sociale egenskaber og behov. Katte er dog i bund og grund egoister, der finder det nemt at leve hos mennesker, hvor maden bliver serveret og der altid er lunt og varmt.
I hjemmet elsker katte uforanderlighed, ro, stabilitet og harmoni, og de kan reagerer på selv meget små ændringer i hjemmet eller uopfyldte behov med symptomer på stress.
De mest almindelige årsager til stress hos katte er ændringer i hverdagsrutinen som f.eks. flytning til nyt hjem, indflytning af andre personer, en baby eller nye kæledyr i hjemme, ferie, indtrængning af andre katte i kattens territorium, ændring af liv fra udekat til indekat kan også stresse katte.
Symptomer
- begyndende tissen eller strinten indendørs at den gemmer sig og søger ensomhed
- at den øger pelsplejen voldsom så der kan komme hårløse pletter
- aggressiv adfærd hvor de kan rive og bide
- bange adfærd hvor de trygger sig og virker nervøse
- direkte angst symptomer med gispene vejrtrækning og øget puls
- generelt for alle disse symptomer/tegn på stress er, at de alle også kan havde andre årsager som kliniske sygdomme, der skal behandles helt anderledes end stress
Forebyggelse af stress hos katte kan selvfølgelig være svært, hvis man skal flytte eller der sker ændringer i antallet af beboere i ens hjem, men man kan altid gøre det så lempelig som mulig.
Ved flytning er det vigtig, at flytte et fast holdepunkt som en hule eller en kurv med, hvor katten føler sig tryg. Herefter er det vigtig, at lade katte udforske de nye omgivelser i eget tempo uden pres. Udekatte skal først falde til indendørs inden de lukkes ud, og her skal tilvænningen til udelivet igen være under nøje kontrol i starten, så katten ikke pludselig bliver skræmt og flygter. Ved ferie, er det vigtig, at finde et fast pasningssted, hvor katten føler sig tryg, eller finde nogen der kan passe katten i hjemmet.
Introduktion af nye personer eller dyr i hjemmet skal også være i kattens tempo. Der skal altid være et trygt sted, hvor der er ro som f.eks. hulen eller kurven. Herefter er det katten der skal være den opsøgende til den nye person eller kæledyr, og ikke omvendt da det kan presse katten unødigt. Enkelte katte kan opføre sig jaloux, og det skal selvfølgelig ikke accepteres.
Behandling
Mange tilfælde løser sig selv, hvis man giver det tid nok, og følger de råd der nævnes under forebyggende tiltag. Mild hjælp kan være anvendelse af feromoner. Feromoner er hormoner som katte normalt selv danner i ansigtet når de er velafbalancerede og tilfredse. Disse feromoner afsætter de ved at gnide ansigtet mod f.eks. møbler eller lignende.
Ved at sprøjte omgivelserne med feromoner daglig hvor katte er stressede eller anvende feromoner i en duftspreder, vil nogle katte falde til ro igen. Vanskelige tilfælde kræver oftest behandling med nervemedicin i kombination med adfærdsterapi